Tryllekunstneren Chad Long behøver vel næppe en større præsentation?! Dem, der kender manden ved, hvor fantastisk han er – dem, der aldrig har hørt om ham, har en del til gode. Men for at gøre en lang historie kort ….. så lad os begynde et helt andet sted, nemlig i Horsens til trylleudsalg hos (ja, rigtig gættet) Pegani.
Som jeg skrev i et tidligere indlæg her på bloggen bruger jeg et arrangement som det omtalte til at netværke med andre ligesindede prof. som amatører. Søndag den 29. august var ingen undtagelse. Her faldt jeg i snak med den Ålborgensiske tryllekunstner René Jensen, som ret hurtigt hev en close-up-nyhed op af lommen. Det såkaldte Flash-nummer eller for uindviede trylleri med USB-sticks. Dette lille nummer har det hele: tryl med dagligdags objekter, simple greb, simpel opbygning og nok så vigtigt en overraskende afslutning, som spærrer øjnenen op på de fleste.
René fortalte at han ret hurtigt efter at have modtaget tricket, havde høstet mange gode oplevelser i forbindelsen med udførelsen af dette lille lomme-trick. Så hvad var mere naturligt end at importere tricket selv – det skal nemlig købes oversøisk hos udvikleren selv ….. ja, endnu et rigtigt gæt, Chad Long.
På webadressen www.chadlongmagic.com (og kun der, så vidt jeg ved) kan man for 45 US$ inkl. forsendelse købe dette fantastiske lille trick, Flash. Forklaringen er frit tilgængelig på nettet den finder man ret hurtigt via det nævnte link, hvor tricket ligeledes vises. Tilbage er blot at sige: “Jeg glæder mig allerede til at komme i gang!”.


