Posts Tagged ‘Illusioner’

h1

Runes Verden

14. maj 2010

For lidt tid siden skrev jeg her på bloggen, at Joshua Jay havde begået en bog om danske Rune Klan. Dette er for så vidt stadig rigtigt ….. nu har jeg også fået fingre i bogen. Hvis man er til Runes hurtige stand-up stil (og det er jeg), er denne bog simpelthen et must-have. Lige siden, at jeg så ham live i Sønderborg for snart 2 år siden har jeg været draget af hans “helt-nede-på-jorden-fede-men-alligevel-overraskende-effekter”.

Rune Klan er som bekendt ikke bleg for at gå nye veje, dette gælder også denne bog. Mange af de rigtig gode trickforklaringer, som bogen indeholder er i denne bog skrevet i tegneserieformat – ja, sgu! Men det fedeste ved dette format er, at det holder hele vejen og lidt til. Det er nytænkning så det batter ….. det er vidst ikke hverken set eller prøvet før af nogen overhovedet, når det handler om faglitteratur.

Bogen er skrevet på engelsk af Joshua Jay og udgivet på dennes forlang Vanishing Inc. Der medfølger en DVD bagerst i bogen indeholdende praktiske eksempler på Runes stand-up-magi, lidt trickforklaringer og et interview med Rune.

For god ordens skyld bringer jeg lige indholdsfortegnelsen således, at du ved selvsyn kan konstatere, at denne bog er lidt ud over det sædvanlige:

Act One | Huddle Up
Pensive – Impromptu Hitman – Coin and Bottle

Act Two | Strolling Set
Two, One and Hanging – One Back Up – Confusing Aces – Full Palm Change

Act Three | Getting Down
Coins Across Cards – Matrio – Three Coins, One Card – Magic Left Its Footprint – Coins Through Floor – And the Other Two Follow – Three Coins and a Purse

Act Four | Fantasy to Reality
Fantasy to Reality – Caged Birds – Birds of the World

Act Five | Three Pieces of Silver
Mirage Coins – Born a Freak – Tips of Trickery

Epilogue | Moves
Sleeve Slide – The Ouch Move

Part Two
Appearing Opener – Torn and Restored Tanya – Put a Sock in It – The Vanishing Cellphone Part 1 – Sole of the Zombie – Vanishing Pizza – The Boring Rope Routine – Tampon Trickery – Beard Book – Sleight of Ham – Zombie Head – The Tax Rebate – Say It Right – The Vanishing Cellphone Part 2 – Dog Collar

Encore
Soccer Opener – All Lies – The Music Bit – The Good, The Bad – Envelope Please

Illusion Show
Illusion Opener – Bomb Gag – Popular Decision – Jumbo Cups and Balls – The Lampshade

Bogen er på 180 sider, og koster hos Pegani 450 kroner + forsendelse. Du kan sikkert finde den billigere andre steder. Jeg synes, at det er en yderst fair pris for et så godt og gennemarbejdet materiale. Kort sagt er jeg vild med denne udgivelse, som jeg er overbevist om med tiden vil finde vej ind på bogreolen hos de fleste seriøse tryllekunstnere. Der er i alle tilfælde læsestof nok til lang tid i denne fede udgivelse.

h1

Buddha Money Mystery

28. november 2009

Billswitch? Jo, det har jeg været fascineret af lige siden, at jeg så Kazab alias Peter Jakobsen udføre et vildt et af slagsen i forbindelse med et trylleshow for små 10 år siden. Dengang udførte Peter godt nok det såkaldte “Billswitch” i hånden uden brug af hjælpemidler.

For nylig opdagede jeg så den geniale gimmick, som gør nummeret “Buddha Money Mystery” mulig. Jeg skal ikke afsløre hemmeligheden bag effekten her, det ville ikke være fair overfor alle dem, der lader nummeret indgå i deres performances. Jeg kan dog godt afsløre, at effekten bygger på et ældgammelt indisk princip, der er snedigt udtænkt.

Selve nummeret er temmelig genialt alt den stund, at det er utrolig simpelt – visuelt er der tale om en meget stærk effekt, som kun de færreste er i stand til at gennemskue. Effekten er ingenlunde svær at udføre, den kan udføres af alle. Effekten kan ligeledes erhverves hos de fleste trylledealere til en meget overkommelig pris. Min er købt hos moxshop til 40 kr. + forsendelse.

Du har nok luret det – denne effekt er så overbevisende, at de 40 kr. næsten forekommer latterlige sammenholdt med de reaktioner, du kan opnå.

h1

Dragon – Hollow Face

9. juni 2009

Da jeg i dag åbnede min facebook-konto blev jeg af min gode kollega René Jensen gjort opmærksom på et sjovt link. På hans website kan man pt. se en forunderlig video med en papirdrage, som følger tilskuerens bevægelser.

Der er naturligvis tale om en illusion af den bedre slags. Jeg indrømmer gerne, at illusionen snyder det menneskelige øje helt vildt. Som René Jensen ganske rigtigt skriver på sit site, så bygger illusionen på det såkaldte “Hollow-Face”-princip.
Princippet går kort fortalt ud på, at den menneskelige hjerne opfatter figurens konkave hoved som værende normalt konvekst. Derfor opfatter øjet det som om, at dragens hoved flytter sig.

Ved at klikke på dette indlægs overskrift kan du se det omtalte videoklip på René Jensens website.

Du kan se flere sjove illusioner på: http://www.grand-illusions.com/

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.