I sidste uge havde jeg som tidligere nævnt besøg hjemme i privaten af ingen ringere end Cheffmagic himself. Årsagen var, at jeg skulle lære lidt grundlæggende teori om ballondyr og deres tilblivelse. Det gik godt – jeg kan nu lidt forskellige ballondyr.
Efter kurset i ballondyrenes abc sad vi og kiggede lidt DVD. For at være helt præcise kiggede vi lidt nærmere på Michael Vincents “The Classic Magic Of Michael Vincent”, som jeg dengang netop havde fået sendt fra Pegani – derfor var jeg også lidt overrasket over at se videoklippet på youtube efter lidt hovedløst surferi i dag. På den anden side, så viste Henning allerede i lørdags til landskampen i Horsens en prøve på netop denne 4-es-produktion, hvor der var tilført den oprindelige rutine en lille forbedring. Jeg vil ikke røbe forbedringen her. Hemmeligheden bag tricke? Så er du nok nødt til at købe den omtalte DVD, men smukt er det.
Nyd lige Cheffmagic‘s udgave af et i forvejen godt Michael Vincent nummer.
