For ikke særlig længe siden overværede jeg andetsteds på nettet en diskussion mellem Klaus Mulbjerg, Peter Jakobsen og Rune Klan om, hvorledes man bliver en god tryllekunstner. Eller rettere, som Rune Klan sagde, hvordan man ikke bliver en god en af slagsen.
I den forbindelse kom jeg så til at tænke på den hedengangne komikserie på TV2-Zulu ved navn “Mr. Poxycat” med skuespilleren Rasmus Bjerg i hovedrollen som den lidt skæve tryllekunstner Mr. Poxycat. Serien var i øvrigt Nikolaj Lie Kaas’ debut som instruktør. Jeg tror, at vi alle uden undtagelse kender en Mr. Poxycat i vores bekendtskabskreds. Jeg mener i alle tilfælde, at jeg kan komme i tanke om op til flere – hvem det så måtte være, vil jeg beholde for mig selv. Nyd i stedet klippet med den store børneven Mr. Poxycat:
