For lidt tid siden skrev jeg her på bloggen, at Joshua Jay havde begået en bog om danske Rune Klan. Dette er for så vidt stadig rigtigt ….. nu har jeg også fået fingre i bogen. Hvis man er til Runes hurtige stand-up stil (og det er jeg), er denne bog simpelthen et must-have. Lige siden, at jeg så ham live i Sønderborg for snart 2 år siden har jeg været draget af hans “helt-nede-på-jorden-fede-men-alligevel-overraskende-effekter”.
Rune Klan er som bekendt ikke bleg for at gå nye veje, dette gælder også denne bog. Mange af de rigtig gode trickforklaringer, som bogen indeholder er i denne bog skrevet i tegneserieformat – ja, sgu! Men det fedeste ved dette format er, at det holder hele vejen og lidt til. Det er nytænkning så det batter ….. det er vidst ikke hverken set eller prøvet før af nogen overhovedet, når det handler om faglitteratur.
Bogen er skrevet på engelsk af Joshua Jay og udgivet på dennes forlang Vanishing Inc. Der medfølger en DVD bagerst i bogen indeholdende praktiske eksempler på Runes stand-up-magi, lidt trickforklaringer og et interview med Rune.
For god ordens skyld bringer jeg lige indholdsfortegnelsen således, at du ved selvsyn kan konstatere, at denne bog er lidt ud over det sædvanlige:
Act One | Huddle Up
Pensive – Impromptu Hitman – Coin and Bottle
Act Two | Strolling Set
Two, One and Hanging – One Back Up – Confusing Aces – Full Palm Change
Act Three | Getting Down
Coins Across Cards – Matrio – Three Coins, One Card – Magic Left Its Footprint – Coins Through Floor – And the Other Two Follow – Three Coins and a Purse
Act Four | Fantasy to Reality
Fantasy to Reality – Caged Birds – Birds of the World
Act Five | Three Pieces of Silver
Mirage Coins – Born a Freak – Tips of Trickery
Epilogue | Moves
Sleeve Slide – The Ouch Move
Part Two
Appearing Opener – Torn and Restored Tanya – Put a Sock in It – The Vanishing Cellphone Part 1 – Sole of the Zombie – Vanishing Pizza – The Boring Rope Routine – Tampon Trickery – Beard Book – Sleight of Ham – Zombie Head – The Tax Rebate – Say It Right – The Vanishing Cellphone Part 2 – Dog Collar
Encore
Soccer Opener – All Lies – The Music Bit – The Good, The Bad – Envelope Please
Illusion Show
Illusion Opener – Bomb Gag – Popular Decision – Jumbo Cups and Balls – The Lampshade
Bogen er på 180 sider, og koster hos Pegani 450 kroner + forsendelse. Du kan sikkert finde den billigere andre steder. Jeg synes, at det er en yderst fair pris for et så godt og gennemarbejdet materiale. Kort sagt er jeg vild med denne udgivelse, som jeg er overbevist om med tiden vil finde vej ind på bogreolen hos de fleste seriøse tryllekunstnere. Der er i alle tilfælde læsestof nok til lang tid i denne fede udgivelse.