Posts Tagged ‘Workshop’

h1

Trylleskolens Seminar Hos Pegani

11. marts 2011

Jeg har efterhånden omtalt trylleskolen.dk i rosende vendinger mere end et par gange her på bloggen. I dag skal ikke være en undtagelse – og så alligevel. Torsdag den 10. marts 2011 deltog jeg i trylleskolens seminar hos Pegani i Horsens. Lad mig bare gøre det helt klart med det samme, det var bestemt ikke kedeligt.

Klaus Mulbjerg (ham med sokkerne på billedet) og Peter Jakobsen betog alle tilstedeværende fra første sekund. Peter lagde ud med lidt klassisk rebmagi, som blev fulgt op af nogle tanker omkring trickets pointer. Jeg tror nok, at størsteparten af de tilstedeværende virkelig lærte noget om betydningen af et tricks opbygning, eftersom Peter strøede om sig med guldkorn bla. om vigtigheden af “før-efter-situationen”. Jo, her var virkelig nyttig viden at hente.

Herefter fik man i en lind strøm præsenteret forskellige tricks og gags tilsat de dybere tanker, som lå bag de viste tricks. Det var virkelig samtlige de 100 kroner værd, som aftenen inkl. spisning kostede hver enkelt tilhører. Fedt, fedt, fedt!!

Det bedste ved seminaret var dog, at alle kunne gå fra aftenen med noget ny viden i baghovedet – der var både lidt til fingrene og ikke mindst til hjernen. Hvor er det dog fedt at opleve to så velovervejede tryllekunstnere øse ud af deres store faglige viden fuldstændig ukrukket samtidig med, at de alligevel var meget lydhøre over for tilhørernes ideer og kommentarer. Jeg tror virkelig, at seminaret gav både den glade amatør og den topproffessionelle stof til eftertanke. Det skal også lige nævnes, at Klaus virkelig gav nogle gode prøver på sin krøllede hjerne, når det handler om sjove kommentarer og bemærkninger til de viste tricks. Ind i mellem fik hanvirkelig tryllet ægte latter frem hos alle i rummet, hvilket bestemt også er en kvalitet i sig selv.

Derudover var seminaret også givtigt i forhold til det sociale med at netværke blandt ligesindede. Det er altid fedt at opleve seminarer hos Pegani netop af den vigtige årsag, at det altid foregå i en hyggelig og venlig atmosfære. Men igen, det kan ikke siges nok: “Hvor er det dog fedt at opleve 2 så passionerede trylleskunstnere dele rundhåndet ud af deres enorme faglige ballast – 1000 tak for oplevelsen, det var FEDT!”

h1

Magiske Dage i Aalborg

12. marts 2010

Var du til FISM-kongres i sommer i Beijing eller med for nylig i Blackpool til den årlige kongres for tryllekunstnere? Nå ikke, nu er chancen der så for at møde andre ligesindede – denne gang i Danmark. I DANMARK???!!!

Ja, “Team Pegani” er arrangøren bag dette års vel nok mest storstilede arr. for tryllekunstnere i Danmark ….. ja måske i hele Skandinavien. Fra i dag og weekenden over kan du opleve et sandt overflødighedshorn af danske såvel som internationale tryllekunstnere i topklasse. Personligt har jeg oplevet flere af dem live, hvilket jeg kun kan anbefale andre at gøre også.

Programmet i Aalborg byder på (hold godt fast!): Guy Bavli, Steve & Jack, Gregory Wilson (alle USA), Matthew Johnson (Canada), Johan Ståhl (Sverige), Rafael (Belgien) og Tomm Percy (Norge). Det var blot de udenlandske stjerner. Fra Danmark har flg. fundet vejen til Nordjylland: Joachim Solberg, Jesper Grønkjær, Michael Frederiksen, Cheffmagic, David Tholander, Danny Wisholm, Bjørn Chrsitensen, Birger Vest, Karolinelundens Pjerrot, Dr. Bo, Asger Rasmussen, Steen Pegani, Tonny Trifolikum samt Sultanen & Prinsessen

Det er noget af en mundfuld, der venter ….. bare jeg kunne være der. Du læste rigtigt, jeg kan desværre ikke være til stede, hvilket ærgrer mig. Det er jo ikke blot ovennævnte navne, man møder til sådan et arr. Jeg tør vædde med, at der blandt publikum gemmer sig mange kendte og ukendte tryllekunstnere, som det kunne være spændende at dele en weekend med, men det må blive en anden gang.

h1

God Service Gør Kun Oplevelsen Større

8. marts 2010

I sidste modtog jeg to DVD’er med posten fra Shopmagic i Kbh. Den ene har jeg allerede omtalt i rosende vendinger (Flourishes af Seth Engström, men den anden DVD er Jay Sankeys “Earpluggs” – magi med spongeballs eller rettere ørepropper.

Selve DVD’en er sådan set ok – en typisk Sankey-udgivelse, hvor rutiner flyder i en lind strøm fra det canadiske vandfald. Hvis du kan lide Sankeys øvrige udgivelser, kan du højst sandsynlig også lide denne udgivelse. Som sådan er der ikke rigtigt noget epokegørende nyt under solen på denne DVD. Hvorfor så købe den? Tja, mest af alt blev jeg vel frsitet af prisen på sølle 50 kr. hos Shopmagic ….. plus forsendelse naturligvis.

Men det er slet ikke det, der er hovedtemaet for dette blogindlæg. Næh, min pointe er, at webshoppen Shopmagic leverede en helt fantastisk service i forbindelse med indkøbene af de to nævnte DVD’er. Jeg var, når jeg skal være helt ærlig, lidt i tvivl om kvaliteten af de omtalte DVD’er. En hurtigt opringning til manden bag sitet Michael Frederiksen alias Trylle-Michael fjernede dog hurtigt enhver tvivl. Michael besvarede venligt mine spørgsmål om de to DVD’er. Derudover blev jeg efterfølgende kontaktet af Michael endnu en gang, eftersom han lige ville være sikker på, at jeg nu også var indforstået med at DVD’erne var brugte (hvorfor jeg selv skulle fremskaffe de såkaldte sponge-earpluggs)……se det er da service i ordets bedste forstand.

h1

Grænseløs Magi – En anderledes trylleskole

7. marts 2010

Jeg har tidligere her på bloggen fortalt om Cheffmagic’s seneste projekt en trylleskole for nybegyndere i tryllefaget. Er det nyt? Næh, ikke rigtigt – det nye består i, at denne trylleskole sigter mod den helt uerfarne tryllekunstner på begge sider af den dansk/tyske grænse i Sønderjylland. Her er med andre ord tale om en trylleskole for for dansk -og tysktalende begyndere.

I går lørdag var jeg så forbi for første gang (på opfordring fra Henning Nielsen) i MCS’ lokaler i det Sønderjyske. Programmet for arrangementet var, at først var der 3 korte shows med hhv. Henning Nielsen, Vijay Pal og Jørgen Fevre. Grundet en uduelig håndværker i privaten nåede jeg kun Jørgen Fevre lille show – som egentlig var ganske underholdende. Simple effekter pakket godt ind i gode præsentationer. Herefter var der dømt workshops med de forskellige optrædende.

Min fornemmelse var, at arrangementets deltagere alle fik noget brugbart med hjem. Det var i alle tilfælde fedt at se den entusiasme deltagerne lagde for dagen. Det var også en ganske fed oplevelse, at se de mange smil og glade ansigter, som de forskellige tryllerier afstedkom. Faktisk synes jeg, at denne trylleskole er et rigtigt godt og friskt initiativ. En ting er tricks via youtube og nettet – det er noget helt andet at stå ansigt til ansigt med rigtige tryllekunstnere live. Det næste møde finder sted den 16. april i Kiel, hvor Marc Oberon er på programmet……det kan kun blive fedt!

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.